AA, Mokka og Java: Det betyder supermarkedernes kaffe-klichéer i virkeligheden

Hvad betyder alle de mærkværdige ting, som kaffefirmaer skriver på deres poser? Med denne guide bliver du i stand til at se forskel på snedig markedsføring og reelle bønner.

Kaffeverdenen er rig på myter og skrøner. De fleste har hørt om kopi luwak, Java, Mocca eller Kenya AA.  Men hvad betyder alt det gejl, som kaffefirmaerne skriver på deres pakker egentlig?

Vi må desværre skuffe dig. De eksotiske navne betyder ikke det store. Som regel drejer det sig bare om markedsføring, når, der står java på en pakke i supermarkedet. Her kigger vi nærmere på de største fupnumre i kaffeindustrien, så du kan navigere sikkert uden om fiduskaffe.

Mocca

Mocca og kaffe indgår ofte i samme sætning. En af de mest populære kaffemaskiner på markedet bliver endda kaldt en Moccamaster.

Men hvad er Mocca-kaffe egentlig? Igen har vi at gøre med en historisk misforståelse, som med årene er blevet større og større.

Kaffe stammer fra Etiopien, og det første land kaffen spredte sig til var Yemen. Fra det 15. til det 18. århundrede blev landets kaffe eksporteret fra en havneby ved navn al-Mukhā – eller bare Mocha, som faldt mere naturligt at sige for en europæer.

I løbet af 1800-tallet nåede både Storbritannien og Tyrkiet at hærge og plyndre den engang så rige by, og i dag er al-Mukhā bare en skygge af sig selv. Der bliver stadig produceret kaffe i Yemen, men kun meget lidt kommer nogensinde ud af det isolerede land.

Man hører ofte udtrykket Java-Mocca, og i sin tid har det altså dækket over en herlig blanding af kaffe fra Yemen og øen Java. Da Java-Mocca ikke er en beskyttet betegnelse kan alle firmaer bruge udtrykket til deres kaffeblandinger. Og det gør de. Også selvom kaffen både indeholder bønner fra Brasilien, Colombia og Etiopien.

Hvis det lykkes dig rent faktisk at finde kaffe fra Yemen eksporteret fra al-Mukhā i et supermarked, så giver jeg flødeboller. Mocca altså mere eller mindre bare varm luft.

Skærmbillede 2016-02-16 kl. 15.34.05

Java er ikke en kaffe, men en ø

For mange er java nærmest et slang for kaffe. Men i virkeligheden er Java en indonesisk ø af ikke ubetydelig størrelse. Øen er cirka tre gange så stor som Danmark, og her bor mere end 120 millioner indbyggere. Blandt andet ligger Indonesiens hovedstad Jakarta på Java.

Hvorfor bruges udtrykket Java så til at sælge kaffe? Jo, ser du. Indonesien var tilbage i 1700-tallet, da Holland var kolonimagt, det første land i verden, hvor kaffe blev dyrket i stor stil. Derfor kom alt eksport-kaffe fra Java, og udtrykket blev synonym med kaffe. Hvis der står Java på en pose kaffe i supermarkedet siger det altså ikke det store. Det kan være den er fra Indonesien, men det siger intet om kvaliteten. De andre indonesiske øer Sumatra, Sulawesi og Papua er mindst lige så kendte for deres kaffe. Personligt ville jeg være meget mere komfortabel med en pose kaffe med et af de navne på.

kaffeferie filter kværn

Kenya AA

En anden populær betegnelse, du vil se, når du shopper kaffe i supermarkedet er Kenya AA. A-holdet er godt at være på, så dobbelt A må være helt unikt, tænker man jo instinktivt.

Sagen er bare den, at AA ikke siger noget om kaffens kvalitet. AA er udelukkende en betegnelse, som fortæller om størrelsen på kaffebønnen.

Når kaffe eksporteres bliver det sorteret efter størrelsen på bønnen, da det gør kaffen lettere at riste ensartet. AA svarer til en størrelse på 17/18, som ganske vist er en pænt stor bønne, men dog helt normal for eksport-kaffe.

Traditionelt har man ment, at bønnens størrelse havde en korrelation med kvalitet, men der er masser af undtagelser fra reglen. Mindre bønner kan sagtens være fyldt med smag, og større bønner kan lige så let være kedelige. AA siger med andre ord ikke det store om din kaffe, udover at bønnen har en ret normal størrelse.

AA vurderingen i Kenya svarer forresten til Supremo i Colombia.

Væselkaffe

Kopi luwak

Af en eller anden mærkværdig grund er der opstået en myte om, at kopi luwak kaffe skulle være eftertragtet. Hvis du skulle være i tvivl, så er kopi luwak den slags kaffe, som er blevet spist af en lille sydøstasiatisk mår og kommet ud i den anden ende. Ja, du kan kalde det en lortekaffe og være i din gode ret.

Der er flere store problemer med kopi luwak. Lad os tage dem én efter én.

‘Ægte’ kopi luwak smager ikke godt. Det smager specielt, men ikke godt. Det er aldrig blevet brugt i nogen normale kaffekonkurrencer af samme grund.

LÆS OGSÅ: Her er historien om ‘third wave’ kaffe

En endnu større udfordring er, at det meste kopi luwak, der bliver solgt, aldrig har set skyggen af en væsel, mår eller lignende. Det er simpelthen bare vietnamesisk eller indonesisk kaffe, som sælges lidt dyrere end ellers. Altså er det et klassisk scam.

Det tredje problem er, at kopi luwak er dyremishandling. Som sagt, så er det meste kopi luwak fake, men for den lille smule, som rent faktisk bliver produceret, er der ingen tvivl om, at dyrene bliver holdt under elendige forhold.

800px-caffe_corretto-1

Italiensk kaffe

Der vokser ikke kaffe i Italien, alligevel hører man ofte folk tale om italiensk kaffe, som om at kaffen vokser side om side med vinen i Toscana. Det har medført en idé om, at italiensk kaffe skulle være noget specielt.

Det er sandt, at Italien og resten af Sydeuropa har en lang forhistorie med kaffe og særligt espresso, men der er ikke noget unikt ved blends fra firmaer som Illy og Lavazza. Typisk er kaffen en hårdtristet, forkværnet og vakuum-pakket rektangel, som på ingen måde bærer præg af kaffens naturlige habitat. Den slags kan være ok, hvis man bare vil lave en hurtigt caffe latte, men vil du gerne udforske dybere nuancer af kaffens univers, så er det en god idé at styre udenom.

Italiensk kaffe kan også referere til en bestemt type ristning. Udtrykket ‘Italian roast’ vil man ofte støde på. Alt afhængig af, hvem man spørger, kan det være et sted mellem mørkt ristet og forkullet.

Wikipedia har denne definition:

“Nearly black and shiny, burnt tones become more distinct, acidity nearly eliminated, thin”

kaffe brasilien

Robusta og arabica kaffe

Robusta kaffe bruges mest i instant kaffe og andre billige kaffetyper. Robusta er arabicaens mindre eftertragtede fætter. Den er kendetegnet ved at smage som brændt gummi. Til gengæld er den meget billigere og lettere at dyrke end arabica. Hvis du ser en blanding, som indeholder robusta så er det som regel et tegn på dårlig kaffe. Traditionelt set har robusta været brugt i espressoblandinger i små doser. Robusta giver koffein, crema og power. I dag er de fleste seriøse risterier dog gået væk fra den tilgang og kører i stedet med blandinger bestående af 100 procent arabica.

Det er måske en anelse unfair over for robustaen at skære den over en kam, men grundlæggende er det en god idé at styre uden om alt, hvad der hedder robusta.

Hvad så hvis der står arabica på en pakke? Så er vi på rette spor. Kaffe, der kan drikkes sort og nydes uden mælk og sukker, er som regel arabica. Men det er altså ikke nok i sig selv. Hvis kaffen er af lav kvalitet og forkværnet og vakuum-pakket, så er den nok alligevel ikke særligt delikat.

Sådan ser de grønne bønner ud inden ristning.
Sådan ser de grønne bønner ud inden ristning.

De ‘klassiske’ danske kaffemærker: Karat Kaffe, Gevalia eller BKI

Generelt anbefaler vi, at du styrer uden om blends. Det er altid en god tommelfingerregel at undgå kaffeblandinger, hvis du vil finde den bedste kaffe, som har haft de bedste forhold hos bønderne.

At blende kaffen er en måde for kaffemærker som Karat, Gevalia, BKI, og hvad de ellers hedder, at kreere deres egen smagsprofil. På den måde kan de vænne forbrugeren til, at kaffen smager på en bestemt måde og opnå markedsfordele. Samtidig er firmaerne mindre afhængige af at arbejde sammen med specifikke farme, fordi de alligevel kan ‘blende’ sig frem til den rette smag. Det er en god situation for kaffefirmaerne, fordi de ikke er afhængige af enkelte leverandører eller kafferegioner.

Når blends ikke fortæller, hvor kaffen er fra eller i hvert fald er meget vag omkring det, så er der grund til at være bekymret. Det betyder næsten med garanti, at kaffen kun er dyrket med profit for øje. Der har ikke været selektiv plukning inde over, og sandsynligvis vil der være brugt en hel del kemikalier og sprøjtegift i produktionen. Kaffebonden er ligeledes kun blevet betalt få kroner kiloet.

Er du på udkig efter nyt kaffeudstyr? Så læs denne kaffemaskine test, hvor vi kigger på nogle af markedets populære modeller. 

8008664319_a6253c5bb4_b-1-1

Denne ‘kaffe’ i supermarkedet har ikke meget med rigtig kaffe at gøre

Supermarkedets finere varianter

På supermarkedshylderne ser man i disse år oftere såkaldt ‘single origin’ kaffe fra mærker som Christgau og andre. Og mens det måske ikke er topkvalitet, så er det i hvert fald bedre at gå efter end de ovennævnte kaffer fra Gevalia, BKI eller Karat Kaffe, da der som regel er tale om hele bønner. Man kan få det indtryk, at særligt Peter Larsen har set, hvor markedet er på vej hen, når det kommer til kvalitet og bæredygtighed og er i gang med en mindre omstilling.

Hvor Peter Larsen og Christgau helt sikkert er bedre end de andre mærker, så er vi dog stadig ikke helt i mål.

For det første så har kaffen som regel stået meget lang tid supermarkedet. Der er altså sjældent tale om frisk kaffe. For det andet så er kaffeposerne som regel rige på henvisninger til lande og måske endda regioner, men sjældent fortæller de noget om de enkelte farme eller bønnesort. Der er masser af referencer til Sidamo og Yirgacheffe, men det er altså bare ligesom at sige, at en kartoffel er fra Nordjylland. Det bliver vi ikke så meget klogere af.

Når det er tilfældet, så er single origin knap så interessant. Der findes rigtig lækker kaffe i Etiopien – ingen tvivl om det. Men der findes altså også en hel del af lav kvalitet. Dermed virker det mere som marketing end reel kaffe-kærlighed, når man pryder poserne med den slags pseudo-single origins.

Vil du gerne lære om de gode kaffetyper? Så læs denne artikel, hvor vi præsenterer 5 fantastiske bønner!

 

2 kommentarer til “AA, Mokka og Java: Det betyder supermarkedernes kaffe-klichéer i virkeligheden”

  1. noget som kan få mig til at krumme tæer når jeg står og kigger på kaffe i et supermarked er når deklarationen siger: ‘velegnet til espresso, kaffemaskine og stempelkande’. her må vi så bare korrekse og sige NEJ, bønnen kan være velegnet til en af omtalte brygge metoder, men ikke dem alle tre.

    endnu mere vanvid er det når man bemærker pakkedato og sidste salgsdag på pakkerne. det er meget normalt at kaffefirmaerne deklarerer deres kaffe med 1 års holdbarhed. igen må vi sige NEJ, den går ikke da en bønne max. holder en måned efter ristning uanset hvor godt den er emballeret.

  2. ren java …efterhånden svær at opdrive ( hvorfor ? ), men man er ikke i tvivl når der er java på spil …da duften minder lidt om kattepis ( hvilket ikke må forveksles med smagen ). jeg har altid været glad for ren java, som værende noget af den bedste kaffe jeg kunne opdrive.

Skriv en kommentar

58 Shares
Share58
Tweet
+1
Share