Annoncører og partnere

Hvem har ikke prøvet at gå ind på en hjemmeside for at blive mødt af en pop-up video med larmende lyd og et ligegyldigt budskab? Det har de fleste, og derfor har de fleste internetbrugere i dag installeret en ad-blocker. 

Her på hjemmesiden synes vi også, at bannerreklamer og pop-ups er vildt irriterende, så vi prøver så vidt muligt at undgå den slags. 

En af måderne, hvorpå vi forsøger at dække omkostningerne, ved at drive denne hjemmeside, er ved at bruge de såkaldte 'reklame-links', når det giver mening for både os og læseren. Typisk vil det være, når vi omtaler et produkt og linker til en online-butik. Hvis du ender med at købe noget i butikken efter at have klikket på et af vores links modtager vi en lille procentsats. 

For os er det en god løsning, fordi vi slipper for at have en masse reklamer, som gør hjemmesiden langsommere at indlæse og grimmere at se på. 

Det er vigtigt at understrege, at prisen for forbrugeren er den samme, uanset om du køber gennem vores links eller ej. 

Betyder det så noget for vores dækning af kaffe-stoffet, at vi modtager en kommission fra online-butikker? Det gør det ikke: Vi anbefaler kun udstyr, som vi også ville anbefale til vores familie eller venner. 

Stort set alle større online-butikker i dag indgår aftaler med reklamenetværk, og det betyder, at vi kan linke til lige netop de butikker, som vi mener har de bedste priser samt udvalg og kundeservice.

Det skal også understreges, at vi slet ikke modtager noget beløb, hvis en vare returneres af kunden. Vi har altså ingen interesse i at anbefale produkter, som ikke lever op til forventningerne. 

I løbet af de seneste par år er der kommet en del fokus på sponsorerede indlæg hos bloggere og medier generelt. Et sponsoreret indlæg fungerer ved, at et firma giver en blog et beløb og/eller en gave for at skrive om et produkt.

Hvis der optræder sponsorerede indlæg på siden, vil dette tydeligt fremgå. 

Hipsterkaffe er en side lavet AF kaffenørder, FOR kaffenørder. Og det – håber og tror vi – skinner igennem i vores artikler.