Coldbrew: Sådan laver du iskaffe uden at gå kold

Koldbrygget kaffe er hot, men alt for mange dameblade skaber usikkerhed om fremgangsmåden. Vi får dig på rette spor med dette enkle kneb.

Det er sjovt med kaffe. Når noget går hen og bliver bare en smule mainstream, så skal alle medier med mere end tre årsværk på lønningslisten lige pludselig kloge sig på fænomenet, fremgangsmåden og mulige opskrifter.

Det er jo alt sammen meget godt, men den store udfordring er, at der opstår en jungle af mere eller mindre velmenende råd i cyberspace, hvilket gør det mere end ualmindeligt svært at finde frem til en solid opskrift på koldbrygget iskaffe.

13876501_1747422652141674_507705416060613947_n

Her på redaktionen ser vi det selvfølgelig som vores fornemmeste opgave at oplyse og udbrede kaffelosofi, men vi er heller ikke for fine til at lancere en opskrift i ny og næ.

Vi har tidligere proklameret, at vi faktisk foretrækker japansk iskaffe og nitrogenkaffe fremfor coldbrew, også kendt som koldbrygget iskaffe, men lad os alligevel dele vores hemmelige opskrift.

Koldbrygget kaffe er nemt på rejsen

Coldbrew brygget på vores manér har særligt én fordel, og det er at det er skidegodt at lave, når du er på farten.

Mange hotelværelser har en el-kedel, så du kan lave lækker morgenkaffe, men en gang i mellem sker det, at der ikke er én, eller at du skal tidligt ud af døren for at nå en bus eller et fly. I den situation er det guld værd at kunne sige, ‘no sweat, jeg drikker bare min coldbrew i stedet for en overpriced, underextracted lufthavnskaffe.’

[su_box title=”Coldbrew: Koldbrygget iskaffe – nem opskrift” style=”glass” box_color=”#cbd8ae” title_color=”#0c0b0b” radius=”7″]

66 gram til en liter flaskevand

Lad stå ved stuetemperatur natten over eller minimum 12 timer.

Brug groft malet kaffe

Filtrér i en Aeropress med metalfilter[/su_box]

En anden situation, hvor coldbrew har en edge, er når du skal lave biksemadskaffe. Hvis du er ligesom os her på redaktionen, så køber du en masse kaffe, og lige pludselig har du fire poser med 8 gram i hver samt noget andet, der måske ikke smager alt for interessant. I stedet for at smide det ud eller forsøge at lave et skizofrent blend til espresso eller filter, så holder det som regel at koldbrygge det.

Coldbrew bliver aldrig vores favoritkaffe, men når det er sagt, så kan det have et praktisk formål, som får det til at give mening. Er du travl? Har du kaffe i overskud, du ikke ved, hvordan du skal bruge? Er det indian summer? Så koldbryg for filan!

Nem iskaffe opskrift

Det var lidt om baggrunden. Nu afslører vi, hvordan man bør gøre det. Når du læser online, kan du hurtigt få indtryk af, at det kræver en bachelor i kemi samt en masse specialudstyr at lave coldbrew.

Det er Hipsterkaffe aldeles uenig i. Du har brug for ét stykke udstyr, når det kommer til coldbrew, og det er en Aeropress. Glem alt om fancy specielle kander, sokker, stempelkander, reagensglas eller filterbryggere. En Aeropress er langt hurtigere og mere effektiv end de andre metoder, og så brygger den også en renere kop med mindre grums.

Hæld en kop i ad gangen, med inverted metode (aka upside-down eller omvendt), skru låget på, og pres lige så stille. Her vil vi helt klart anbefale dig at bruge metalfilter i stedet for papirfilter for at bevare olier, og fordi det ellers godt kan være svært at plunge.

Aeropress

Mht. opskrift, så mener jeg ikke at det er så forfærdeligt vigtigt lige nøjagtigt, hvad forholdet er. Hvis bare den er lidt for stærk, så kan du let fortynde med vand eller is.

For os fungerer det godt at bruge cirka samme forhold, som vi bruger til filterkaffe – altså 66 gram kaffe per liter.

Put blandingen i en helt ren plastflaske eller anden beholder og lad den stå på køkkenbordet natten over. Ryst i ny og næ. Næste morgen kører du det igennem Aeropressen, fortynder med is, hvis nødvendigt, og du har en udmærket kaffe. Hvis ikke du kan bælde det hele med det samme, hælder du resten over på en lufttæt beholder og opbevarer den i køleskabet i op til tre dage og drikker, når du har lyst.

Er du en innovativ og frisk type, der bare bliver nødt til at eksperimentere? Jamen, så skal du være velkommen til at blande koldbrygget kaffe med ting som tonic water (et nyt og hipt fænomen), likører, mælk, citrusfrugt, eller hvad du nu skulle få af indfald.

Det behøver ikke at være supersvært at lave coldbrew. Følg vores opskrift og undgå at gå koffein-kold!

Er du på udkig efter tips, der kan forbedre din bryggeteknik på kaffetragt? Så læs videre her. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *