Din kafferejse starter her

Vi hjælper dig med at komme i gang.

God kaffe er den bedste gave, du kan give dig selv. Det smager godt, gør din hjerne skarpere, og så er det endda sundt. Det er de færreste substanser, der kan prale af alt det.

Men det kan være overvældende at starte sin kafferejse.

Der findes så meget information og udstyr, at det kan være svært at vide, hvor man skal begynde.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad mit favoritudstyr er, så her har jeg samlet det i en enkel liste fordelt på forskellige kategorier. 


Filterkaffe: Sådan kommer du i gang

Filterkaffe har de seneste år fået en massiv revival. Hvor det tidligere mest var husmødre som brugte kaffetragt, så er det i dag en af de mest udbredte og interessante bryggemetoder overhovedet.

Der er flere gode grunde til, at du skal anskaffe dig et seriøst kaffefilter. For det første så smager kaffen fremragende, hvis du har de rette bønner samt teknik. Men derudover er det nok også en af de billigste bryggemetoder overhovedet. 

Vi anbefaler følgende udstyr

Hario V60 er et af de mest udbredte stykker kaffeudstyr. Og det er der en god grund til. Man kan nemlig lave de klareste og mest aromatiske kopper med den unikke japanske filtertragt. Vi anbefaler alle, der brygger bare en smule kaffe at benytte Hario V60.

wilfa svart aroma kaffekværn

En god og effektiv kaffekværn er essentiel, når man skal brygge kaffe derhjemme. Wilfas seneste model har vundet fans overalt i kaffeverdenen. Den maler utroligt konsistent, har en solid byggekvalitet og enkel at betjene. 

En lille håndkværn er for mange kaffe-elskere en trofast rejsepartner. For andre fungerer håndkværnen også som hverdagskværn. Man får nemlig fantastisk malet kaffe og rigtig god valuta for pengene med en god gammeldags kaffemølle. Denne model fra Porlex er en fantastisk lille kværn. 

retro elkedel

Hvis du vil i gang med at lave håndbrygget filterkaffe, så anbefaler vi stærkt, at du bruger en specialdesignet 'gåsehals' kedel. Det gør det meget lettere at styre påfyldningen sammenlignet med en almindelig elkedel. Vi er vilde med designet på Hario Buono, men der er flere lige så gode modeller på markedet. 

Det siger sig selv, at man ikke kan gå på kompromis med selve råvaren, hvis man vil brygge fantastisk kaffe. Vi anbefaler, at du køber fra et dansk mikroristeri og vælger bønner, som er ristet inden for den seneste uge til en måned. Med kaffe får man tit, hvad man betaler for. Forvent mellem 75 - 100 kroner for en pose af den bedste kvalitet. 

Relateret læsning

Alt om Hario V60 filterkaffe | Test / Guide
Filterkaffe bliver aldrig det samme igen, efter du har prøvet at brygge med Hario V60. Vi tester filtret og guider[...]
Verdens bedste arabica-kaffe: 5 bønner du skal prøve!
Brasiliansk, etiopisk eller indonesisk? Vi tager et kig rundt på verdenskortet og forklarer dig alt om de mest legendariske kaffelande[...]

Espresso: Sådan kommer du i gang

Hvis filterkaffe er en god solid familiebil, så er espresso mere en farlig sportsvogn, der virkelig sluger benzin.

Espresso er generelt en dyrere hobby både, hvad angår udstyr samt kaffeforbrug.

Samtidig er det en brygningsform, som stiller større krav til hjemmebaristaen, hvad angår teknisk kunnen-

Vælger du alligevel at investere i en espressomaskine, så er det vigtigt, at du vælger den rette, da der virkelig kan være stor forskel på maskiner, der på overfladen virker ens. Vi anbefaler disse maskiner til den seriøse hjemmebarista: 


Vi anbefaler følgende espressomaskiner

rancilio silvia semiautomatisk espressomaskine

Rancilio Silvia er en klassiker i kaffeverdenen. Det er en af de billigste espressomaskiner, som kan siges at have noget til fælles med de ægte espressomaskiner. Designet på Silvia har mange år på bagen, og det er et udtryk for, at det fungerer efter hensigten. 

sage duo temp espressomaskine

Sage Duo Temp leverer en masse smarte funktioner til en fornuftig pris. Den er det mere teknologisk avancerede alternativ til den klassiske Rancilio Silvia. Firmaet Sage går under navnet Breville i USA, og er meget velanset for deres evne til at proppe nye smarte idéer ind i klassisk espressoudstyr. 

rocket giotto

Rocket er på mange måder espressomaskinerens svar på en Lamborghini. Den er italiensk, dyr og lækker at se på. Giotto Type V er den opdaterede version af firmaets klassiske model, som har fået en anelse højere ben, nogle små designændringer samt PID-termometer. Alt i alt en sublim topmodel. 


Værd at vide om espressokværne

En af grundene til, at espressokaffe hurtigt kan blive en dyr hobby er, at der skal en særlig kværn til, hvis du vil have ordentlige resultater. 

En kaffekværn, der er fin til filterkaffe, vil altså ikke kunne slå til. 

Det skyldes, at det er ekstremt vigtigt for espressoens ekstraktion, at kaffen er meget fint og konsistent malet. 

Derudover sætter de fleste baristaer pris på de lidt særlige funktioner som en særskilt espressokværn har; blandt andet at man kan kværne direkte ned i portafiltret eller nøje dosere mængden af kaffe. 

Espressokværne findes i en række prisklasser, men fælles for dem er, at de er markant dyrere end normale kaffekværne. 

Vi anbefaler følgende espressokværne

baratza sette espressokværn

Baratza Sette er en relativt ny model, som gør tingene helt anderledes end stort set alle andre kaffekværne på markedet. Det betyder, at den maler lynhurtigt og meget konsistent. Samtidig er prisen særdeles konkurrencedygtig. 

anfim kaffekværn til espresso

Anfim K2 er det mere gammeldags alternativ til Baratza Sette. Prisen er næsten den samme, men til gengæld får du meget færre muligheder for at fin-tune kværnen. For dem der bare vil have et stabilt stykke udstyr uden for mange dikkedarer er det dog en mindste lige så god løsning. 

espressokværn mazzer

Mazzer Mini er oppe i en helt anden prisklasse end de to andre espressokværne. Til gengæld er der tale om virkelig solidt håndværk. Mazzer Mini er perfekt til den ambitiøse hjemmebarista, men faktisk ser man den også rundt omkring på caféer. Så god er den. 

Få de seneste artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste artikler om kaffe direkte i din inbox. Mere end 1000 kaffe-elskere abonnerer allerede på Hipsterkaffes nyhedsbrev.