Verdens bedste arabica-kaffe: 5 bønner du skal prøve!

Brasiliansk, etiopisk eller indonesisk? Vi tager et kig rundt på verdenskortet og forklarer dig alt om de mest legendariske kaffelande og -distrikter.

Her på siden har vi brugt lang tid på at snakke om kaffeudstyr, risteprofiler og mærkværdige hipsterfænomener såsom coldbrew og nitrogenkaffe.

Men det slog mig for nylig, at vi måske ikke har fortalt nok om det aller vigtigste: nemlig kaffebønnerne.

Hvor kommer de fra? Hvad skal du gå efter? Og hvad er vores favoritter?

Det vil vi nu råde bod på. Her er vores officielle liste over bønner, som alle kaffe-snobber med respekt for sig selv skal drikke mindst én gang i livet.

kaffe etiopien

Etiopien, Yirgacheffe:

Etiopien har en helt særlig status blandt kaffe-elskere. Det er nemlig landet, hvor det hele startede. Det er ‘hjem’ så at sige.

Arabica-kaffe stammer fra Etiopien og har siden spredt sig derfra til andre lande. Først Yemen, derefter Indonesien og Latinamerika. Etiopisk kaffe byder på meget mere diversitet, end du kan finde i verdens andre kafferegioner, fordi planten har udvilket sig dér naturligt i millioner af år. I Asien og Latinamerika er kaffen plantet af mennesker og har kun i begrænset omfang skabt naturlige mutationer.

Det betyder også, at man aldrig rigtig ved, hvad der er op og ned i etiopisk kaffe. Hver landsby har sin egen variant. Yirgacheffe-området er det allermest berømte kaffedistrikt i Etiopien, men også Sidamo og Harrar er kendte og respekterede. Kaffen i Yirgacheffe er kendt for sin citron-aroma og frugt-noter. En unik kombination, man ikke helt finder i andre kaffelande.

Selvom der findes god vasket kaffe i Etiopien, så vil vi dog anbefale en ‘natural’, altså en tørret kaffe, da det er den oprindelige etiopiske forarbejdningsmetode.

I Etiopien har der traditionelt ikke været let adgang til vand. Til gengæld er klimaet godt til at tørre kaffenbønnen i selve frugten. Altså det kaffenørder kalder ‘natural processed’.

I Latinamerika er det sværere at lave ‘naturals’ på grund af vejret, og derfor er vaskede kaffe reglen på det kontinent. (I disse år hvor mere og mere komplekse smagsprofiler og variation bliver belønnet ved konkurrencer og af forbrugere er denne tommelfingerregel dog under opblødning).

Summa summarum: Etiopisk kaffe er et must-try. Kaffen er ret karakteristisk i forhold til latinamerikansk kaffe, men alligevel er det en type, der vil tiltale de fleste.

Referencebønne: Kontra Coffee, Kochere.

Hvis du vide mere om forskellen på tørret og vasket kaffe, så læs vores forklaring her.

kaffe guatemala

Guatemala, Antigua & Huehuetenango

Når du tænker på en god og fyldig kop kaffe med flot chokoladekrop og subtile nuancer af frugt og tobak, så er der gode chancer for, at du tænker på en kaffe fra Guatemala. I virkeligheden så laver man fantastisk kaffe i hele Centralamerika, men i mange år har Guatemala været den største producent, indtil for få siden hvor Honduras tog den kaffesorte føretrøje.

Guatemala laver dog stadig noget af det bedste kaffe i Latinamerika. En af grundene er, at man i landet har bevaret flere af de originale arabica-typer end i de fleste andre kaffeproducerende lande. Efterhånden som bladrust er blevet en markant gene for kaffebønder i Latinamerika, så har flere og flere valgt plante kaffe med mere modstandskraft, men mindre smag.

I Guatemala er størstedelen af kaffen af varianterne bourbon og typica, som man kan betegne som ‘ædle’ sorter.

Referencebønne: Finca Vista Hermosa

En af Hipsterkaffes yndlingsvarianter, Pacamara, vokser desuden i landet. Det er ikke så ofte vi ser disse kæmpestore bønner i Danmark, så det er med at slå til, når muligheden byder sig!

Kenya, Nyeri

På trods af Kenyas status som naboland til Etiopien, så har kaffe en noget kortere historie i den østafrikanske nation. Man anslår, at kaffen blev bragt til Kenya i 1893 af franske missionærer. Vi danskere kender særligt til landet, da det var her Karen Blixen gav den som kaffefarmer fra 1917 til 1931.

Kaffe fra Kenya bliver ofte solgt i supermarkeder under navnet AA. Det siger dog ikke det store om kvalitet, men refererer i stedet til størrelsen på bønnen.

Varianterne man dyrker i Kenya er ofte af typerne SL 24 og SL38. Disse bønner er krydset af Scott Labs tilbage i 30’erne. På trods af de lidt industrielt klingende navne er det dog generelt en bønne, som er værdsat blandt kaffe-elskere. Særligt de danske kaffe-guruer The Coffee Collective er store tihængere af Kenya som kaffenation, og deres Kieni-bønne er vel nærmest deres signaturkaffe. Det var også denne kaffe, som Mikaela Wallgren – kollektivets finske barista blev nummer to med til World Brewers Cup.

Kieni er bestemt en interessant bønne at slubre, men personligt foretrækker jeg enten mere bombastiske kaffer fra Latinamerika eller de mere underspillede eller avancerede etiopiere. Kenya Kieni ligger sig et helt andet sted: Den har syrlighed og sødme i rigelige mængder, men en spinkel krop.

Syrligheden er hvad jeg forbinder med hyben, æbler og solbær, så det er altså en kop som er markant. Det danske kaffefirma betoner særligt de syrlige kvaliteter ved at riste bønnen meget lyst. Jeg ved ikke helt, hvorfor men jeg forbinder Kenya Kieni med noget nostalgisk. Noget fra min barndom. Måske en saftevand eller dejlig syrlig æblemost, fra før det hele blev ren kemi?

Referencebønne: Kenya Kieni, The Coffee Collective

kaffe brasilien

Brasilien, Minas Gerais

Brasilien er kendt for strand, fodbold, samba… og kaffe! Og det er ikke uden grund. Brasilien er nemlig verdens største producent af kaffe. Okay. Det er bestemt ikke alt kaffe i landet, som vinder priser. Men når kaffen er god, så er den altså god.

Kaffedyrkning afhænger i høj grad af bøndernes evner og dedikation. Det er ekstremt vigtigt, at kun den mest modne kaffe bliver plukket. Ligeledes er det essentielt, at man i de forskellige forarbejdningsprocesser er i stand til at frasortere defekte bønner.

I Brasilien har man både kyndige farmere og teknologiske hjælpemidler. Det kan man blandt andet opleve på verdens måske mest moderne kaffefarm, Daterra i Minas Gerais.
Brasiliansk kaffe er som regel ikke snobbernes favoritkaffe. Det er den ikke helt kompleks nok til at være. Men hvis du hverken har diplomer fra SCAA eller siddet i dommerpanelet til World Brewers Cup, så er der gode chancer for, at det lige præcis er den type kaffe, du vil elske. Brasiliansk kaffe er fyldig, har krop samt sødme. Noter af chokolade og hasselnøder er typiske.

Ligeledes er der markant lavere syrlighed og færre florale noter sammenlignet med kaffe fra Afrika og Centralamerika. Alt det er med til at give en kop, som er behagelig og klassisk. En kaffe der egner sig til alt fra mellemristet stempelkaffe til helt mørk espresso.

Referencebønnen er en pulped natural fra Minas Gerais med høj sødme, god krop og lav syrlighed. Sorterne er de typiske fra Brasilien: bourbon og catuai.

Panama

Panama er kendt for særligt én bønne. Der er selvfølgelig tale om den eftertragtede variant Geisha. Vi har tidligere brugt et helt indlæg på at beskrive Geisha-bønnens fortræffeligheder, så vi vil ikke gentage os selv alt for meget. Geisha er kaffens svar på en champagne fra de rigtig gode årgange. Det er dyrt. Men mange vil gerne betale prisen.

Hvis du vil vide, hvad der gør Geisha-sorten så unik, så læs vores artikel her, hvor vi forklarer om ‘genopdagelsen’ på en farm i Panama til i dag, hvor det ubestridt er verdens mest eftertragtede bønne.

La Hacienda Esmeralda, Ninety Plus Geisha Estate og Hartmann Estate er gode navne at gå efter, hvis du har lyst (og råd) til at drikke Geisha.

[schema type=”review” rev_name=”arabica kaffe” author=”Hipsterkaffe” user_review=”5″ min_review=”1″ max_review=”5″]

Skriv en kommentar

26 Shares
Share26
Tweet
+1
Share