Verdens dyreste kaffe: Geisha har netop slået rekorden

Kaffesorten geisha har endnu engang slået rekorden, som den dyreste kaffe nogensinde. Men er den også det værd? Vi tager et kig på den utrolige historie bag kaffen.

Hvad er verdens bedste kaffe? Nogle ville nok mene, at det er dumt spørgsmål for den slags er jo smag og behag. Men de fleste kaffeeksperter er enige om, at lige præcis én kaffesort, der vokser ét sted, er kongen over dem alle – eller dronningen om man vil. Geisha hedder sorten nemlig.

Nu har bønnen endnu engang slået en rekord – ved den prestigefulde auktion ‘Best of Panama‘ blev den her til morgen solgt for 803 dollars per pund, eller hvad der svarer til cirka 11.305 kroner for et kilo.

Det er højere end den tidligere rekord på 602 dollars per pund, som blev sat ved samme auktion sidste år. 

Kaffen stammer fra farmen ‘Lamastus Family Estate’, som familien af samme navn har ejet i 100 år.

Det er en natural-processed bønne ved navn ‘Elida Geisha Green Tip’, som har opnået det høje hammerslag.

Kaffen smager ifølge auktionshuset af både jasmin, mango, papaya og fersken, og har desuden en eftersmag af bergamot.

Alt i alt, er der kun produceret to sække af kaffen, det vil altså sige, cirka 45 kilo. Men de har tilsammen kostet over en halv million danske kroner.

(Screenshot fra auktionen)

 

Ikke en gimmick

De fleste har hørt om kopi luwak-kaffe og har en eller anden formodning om, at det er en kaffe, som rangerer helt oppe blandt de store. Men det er blot en myte, som skyldes at kaffen har en lille rolle i en film med Morgan Freeman og Jack Nicholson ved navn ‘The Bucket List’ fra 2007.

Skruppelløse indonesiske kaffebønner har været hurtige til at udnytte hypen og skubbet en masse væselkaffe ud på markedet. Noget af det har aldrig set skyggen af en væsel, mens andet er blevet til under kummerlige forhold, der kan betegnes som decideret dyremishandling.  Fælles for det hele er, at det kun kan sælges til turister og folk, der ikke ved det store om kaffe.

Kopi luwak har eksempelvis aldrig nogensinde været brug ved de internationale barista-mesterskaber, mens geisha bliver flittigt benyttet af konkurrende baristaer.

Ud af de syv seneste World Brewers Cup-mestre har fire benyttet sig af geisha-bønner.

Det er blandt andet den slags, som har fået priserne til at skyde i vejret.

Men hvorfor er sorten så interessant, at kaffenørder nærmest opsøger den som om det var et narkotikum? Og er klar til at betale tilsvarende høje priser?

Verdens bedste kaffe var ukendt i årtier

verdens bedste kaffe

Vi bliver nødt til at kigge lidt på historien for at finde ud af det. De nøjagtige detaljer fortaber sig en smule, men de overordnede linjer er, at geisha oprindeligt er en etiopisk variant – muligvis fra en by ved navn Gesha (sic) – der blev ført til Latinamerika i 50’erne. Man havde en forhåbning om, at den ville vise sig at være mere modstandsdygtig overfor bladrust. Alting dengang var en smule mere uorganiseret og kaotisk, og måske var det derfor, at man glemte, at man havde plantet geisha.

Så i mange år voksede geisha sammen med alle mulige andre varianter. Sådan lidt hulter til bulter.

Det kunne sikkert være fortsat i mange år, hvis ikke nogle årvågne kaffebønder på den legendariske farm Hacienda la Esmeralda havde opdaget, at kaffen fra et hjørne af plantagen smagte helt specielt. Og ved nærmere eftersyn; planterne så også specielle ud. Det ene førte til det andet, og sådan blev geisha genfundet.

Kaffen vandt prisen for den bedste i Panama i 2004, 2005, 2006, 2007 og blev hurtigt en favorit blandt baristaer og hardcore nørder fra SCAA.

Smager som earl grey

Men hvordan smager kaffen så? Er den virkelig så speciel? Jeg har været så heldig at drikke geisha ved flere lejligheder – blandt andet fra nogle af de højst estimerede farme i verden. La Hacienda Esmeralda er selvsagt bønnens grand cru-version, men også ret hypede brand, Ninety Plus, producerer en eftertragtet geisha i Panama.

Det utrolige ved geisha er, at bønnen smager hen i retningen af etiopisk kaffe, selvom den vokser i Mellemamerika. Det er det første mærkværdige element. Dernæst har den et par noter, som man ikke finder i andre kaffer; særligt en bergamot-aroma, som er helt utrolig. Det får kaffen til at smage lidt hen i retning af earl grey-te.

En god geisha er balanceret, silkeblød, har citrus syrlighed, og så har den bergamot-noten. Det er en meget unik kombination, og dét samt den spøjse forhistorie er nok en væsentlig årsag til, at bønnen er så eftertragtet. Geisha er ikke billig og det er slet ikke uhørt med en kilopris på flere tusinde kroner. Særligt ikke når det kommer til de to ovennævnte farme.

verdens dyreste kaffe

Lige nu er vi på højden af geisha-hypen, og den vil nok fortsætte nogle år endnu. Men kaffebønder derude har fulgt med i timen og er begyndt at plante geisha alle mulige andre steder end bare Panama. Bo Blindkilde, vi interviewede for nylig, har også plantet sorten på sin farm i Mexico.

Det tager nogle år for de unge planter at give et godt afkast, men når det sker vil markedet lige så stille begynde at få slukket geisha-tørsten, og så kommer kaffen nok ned i et lidt mere moderat prisniveau.

Geisha er en fornøjelse fordi den er så udsøgt og eftertragtet, men jeg er nu ikke sikker på, at jeg ville foretrække den frem for alle mulige andre gode specialkaffer.

Når det så er sagt, så kan jeg sagtens forstå, hvis du føler dig udenfor. Så tag lige et solidt greb i dine sparegris og gå ned til Great Coffee eller The Coffee Collective, der begge har geisha fra Esmeralda la Hacienda på lager i ny og næ.

2 kommentarer til “Verdens dyreste kaffe: Geisha har netop slået rekorden”

  1. Så verdens bedste kaffe smager af Earl Grey Te? 😉 Ja smag og behag. Men har aldrig helt forstået hvorfor så mange kaffe elskere er så glade for alle de syrlige og frugtige kaffesorter, fra f.eks. Ethiopien og Kenya, der smager af te. Konservativ, ja måske, men for mig skal en kaffe smage som jeg husker den duftede som barn, inden jeg selv begyndte at drikke kaffe. Mørk og lidt mystisk, men med bløde og nøddeagtige smagsnuancer. Men kan godt se at jeg snart er i undertal 😉
    Men kaffe skal altså smage af kaffe og ellers napper vi en kop te… Fuldstændig som en øl skal smage en smule bitter, med lidt pilsner bid, og ikke som sød frugtig saftevand! Men jeg bliver nok heller aldrig hipster, selvom jeg i en alder af 49 har anlagt et tjavset skæg. Jeg prøver men kan altså ikke helt leve op til idealerne 😉

    • Det er netop noget af det sjove ved kaffe – at der er så stor mangfoldighed, når man dykker lidt ned i det. Bare fortsæt med skægget og kaffen, så skal du nok blive hipster inden længe 😀

Skriv en kommentar

22 Shares
Share22
Tweet
+1
Share